Sæsonleasing minder meget om flexleasing. Ved sæsonleasing betales der af på registreringsafgiften hver måned ligesom ved flexleasing. Det unikke ved sæsonleasing er et fokus på leasing af sæsonbetonede biler som fx cabriolet’er, sportsvogne og SUV’er.
En sæsonleasing-aftale består af 2 leasingkontrakter på samme bil. Har du fx en cabriolet, vil den ene kontrakt være en helt almindelig flexleasing-kontrakt i sommerhalvåret, hvor du kører i bilen, fx fra april til september. Den anden kontrakt vil være en stilstandskontrakt, hvor bilen er afmeldt og står opbevaret i vinterhalvåret.
Aftalen i sommerhalvåret – den aktive del, hvor du anvender bilen – er i reglen en 6-måneders flexleasing-aftale. Kravet til udarbejdelse af 2 kontrakter blev indført af SKAT i 2018, og der er derfor der også skal laves en stilstandskontrakt. En stilstandskontrakt gør det bl.a. også nemmere at forsikre bilen i vinterhalvåret.