Vi kommer omkring mange forskelle mellem operationel leasing og finansiel leasing i vores store leasingguide, men vi vil kort opridse dem her.
Operationel leasing tilbydes typisk af nybilsforhandlere, fx Porsche leasing gennem Porsche -forhandlere. Det er et koncept, hvor du får en ny bil i typisk 36 måneder, og hvor der reelt er nul risiko for dig. Bagsiden af medaljen er, at du ikke har et særlig stort udvalg af modeller og udstyrsvarianter.
Finansiel leasing, eller flexleasing, giver dig mulighed for at vælge bil frit på det europæiske marked (typisk Tyskland), og der er mulighederne for at finde drømmebiler markant større end på en forhandlers nybils-lagerliste. En flexleasing-aftale er som oftest på 12 måneder, og du hæfter undervejs i leasingperioden selv for skader, vedligeholdelse, reparationer og ultimativt værditabet.
Vores store erfaring på området gør os dog i stand til at sammensætte en leasing-aftale med en realistisk økonomi, der sikrer, at du ikke får overraskelser undervejs.