Flexleasing og udsøgt kundeservice

CORE Leasing A/S

Branchetung erfaring, formidlet til din fordel

CORE Leasing A/S blev stiftet i starten af 2019, funderet på adskillige års erfaring fra bilbranchen.

Stifter & CEO Kim Gruhl har mere end 25 års erfaring med premium/luksus-biler og var en af de allerførste til at tilbyde flexleasing, da lovgivningen omkring forholdsmæssig afgift blev vedtaget i 2008.
Sales Manager og Partner Jacob Møller Vasegaard er nærmest født ind i bilbranchen, og er ligesom Kim yderst erfaren indenfor premium-bilmærker og leasing.
Denne unikke og kombinerede erfaring sikrer, at du som kunde hos CORE Leasing får den bedst mulige rådgivning om hvilken løsning, der passer bedst til netop dig og dine behov.

En af mærkesagerne i CORE Leasing er, at du oplever førsteklasses kundeservice, lige fra behovsafdækning og sparring om udvælgelse af bil, over gennemskuelige priser og aftaler, til assistance med alt omkring aftale og bil samt rettidig opfølgning.
Hos CORE Leasing sikrer vi kort sagt at du som kunde kan fokusere 100% på at nyde din bil – vi tager os af alt det der ligger omkring og bagved.

Vores fokus og filosofi

Hos CORE Leasing mestrer vi alle former for leasing, fra flexleasing og finansiel leasing, over splitleasing og sæsonleasing, til privatleasing og operationel leasing. Har du et helt konkret og måske endda unikt behov, finder vi derfor altid en løsning, der passer præcis til dig.

Vores fokus på leasing og ikke mindst et fokus på kundernes behov, adskiller også vores forretning i forhold til andre i leasingbranchen. Vi har nemlig skåret mange traditionelle elementer bort for at kunne fokusere bedre på at levere de bedste leasing-løsninger – uden filter eller ballast.
Vi har kontor i inspirerende omgivelser, hvor vi kan udføre vores arbejde effektivt, men har fravalgt et stort showroom og glashus.
Vi kan skaffe alle biler, men kun efter behov, så vi køber ikke til lager. 9 ud af 10 biler finder vi og vores kunder alligevel selv i udlandet.
Vi mødes hellere med dig, hos dig, og sparer dig på den måde tid og transport.

Der er mange andre store og små eksempler, men alfa og omega for os er at bruge ressourcer på det der betyder noget, og det er at finde den bedste bil og sikre dig som kunde den bedste leasingaftale.

Din drøm er vores drivkraft

Uanset om du er på udkig efter din første Porsche, er på vej til din femte Bentley, har set dig lun på en helt speciel McLaren, eller blot har brug for en Mini Cooper som bonusbil, løser vi opgaven bedre end de fleste. Vi er ikke ”gift” med konkrete bilmærker, men trives med at finde biler og sammensætte leasingløsninger til bevidste og kræsne kunder.

Hver eneste dag arbejder vi hårdt for at opbygge og vedligeholde tætte og personlige relationer til vores kunder, og vores målsætning er at få lov at tilbyde dig leasingløsninger år efter år.

Det vil derfor være os en fornøjelse at få muligheden for at hjælpe dig med den bedste løsning ved at du kontakter os på telefon eller mail. Du kan også hente inspiration i vores Leasingguide og holde dig opdateret ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev.

Ring: +45 70 55 55 90kg@coreleasing.dk

Økonomisk og vidensmæssigt velfunderet

CORE Leasing A/S var helt fra starten en solid og velfunderet virksomhed – økonomisk såvel som vidensmæssigt.

Virksomhedens ejerkreds består af stifter og CEO Kim Gruhl, partner Jacob Møller Vasegaard m.fl., og bestyrelsen bidrager med kompetent og relevant viden, kompetencer og sparring til den daglige ledelse.

Dertil samarbejder virksomheden med udvalgte samarbejdspartnere på områderne forsikring, transport, klargøring, digitalisering etc. for at sikre totalløsninger af højeste kvalitet til vores kunder.

Mød medarbejderne

En del af CORE Group

CORE Yachting er en del af CORE Group, der består af fire virksomheder med fokus på sourcing, investering og leasing af premium og high-end biler og både.

CORE Leasing – Sourcing og leasing af premium/luksus-biler

CORE Investment Cars – Investeringsrådgivning

CORE Yachting – Sourcing og leasing af yachts og større både

CORE Automobile – Sourcing og salg af biler i Tyskland

Ring: +45 70 55 55 90kg@coreleasing.dk